
OM OS
Jeg hedder Camilla, og jeg er 4. generation her på Røglegaard.
Min passion for hunde og kærligheden til det liv, vi har på gården, har inspireret mig til at skabe en hundebørnehave i disse skønne landlige omgivelser, hvor hunde kan være hunde – med leg, socialisering og omsorg i centrum.
Jeg er uddannet Hundeholder hos Dansk Kennel Klub. Derudover har jeg en kandidat i it-didaktisk design, men har efter flere år som underviser valgt at skifte retning og blive selvstændig her på slægtsgården, hvor jeg bor med min mor, søster og vores familier. Derudover har vi en masse dejlige dyr, bl.a. Gizmo og Eddy - de skønne og skøre labradorer, som også vil være en del af hundebørnehaven.
Jeg ved, hvor vigtigt det er at vide, at ens hund trives, selvom man har en travl hverdag. Derfor har jeg skabt et stimulerende miljø, hvor din hund får rig mulighed for at udforske de store udendørsarealer, lege med andre hunde samt slappe af i rolige og trygge omgivelser.
Mit mål er at give din hund en fantastisk dag fyldt med aktivitet og opmærksomhed, så du kan hente en glad og velstimuleret hund, når du har fri.